Skip links

Vidste du, hvor vigtig en rolle el-rådgiveren har ifm. input til armering tidligt i konstruktionsprojektet?

Vidste du, hvor vigtig en rolle el-rådgiveren har ifm. input til armering tidligt i konstruktionsprojektet?

Det er ikke ny viden, at armering skal udlignes i konstruktionselementer, men alligevel kan der opstå misforståelser, og det kan have konsekvens for udligningsprojektet.

Siden skærperede krav, som er defineret i HD 60634-4-41, skal el-rådgiveren allerede give input til konstruktionsprojektet tidligt, for at sikre udligningsprojektet er fyldestgørende.

Pre-fabrikerede betonelementer under og i jord skal udlignes. Hvis der tages udgangspunkt i en kontorbygning med P-kælder, så skal de betonelementer, som tilstøder jord, udlignes, og fundamentet skal derfor også udlignes. Dette gøres tidligt ifm. input i konstruktionsfasen, hvor det planlægges indbyrdes mellem el-ingeniøren og konstruktionsingeniøren.

Armering i betonen skal være elektrisk sammenhængende, og ved at afsætte udførelsesplader i hver side af betonelementet kan der nemt udlignes til hovedudligningen.

Processen for dette kan nedfældes til følgende punkter:

  • El-ingeniøren giver input til hvilke betonelementer, som skal udlignes, og hvor udførelsesplader skal afsættes
  • Opstalter fra betonleverandør skal revideres
  • Betonelementer opsættes på projektet
  • Udligning kan påbegynde

I tilfælde af manglende udførelsesplader eller kontakt med armering kan der være to måder at komme videre på:

  1. Beton bankes frit og armering kan elektrisk tilsluttes efter reetablering
  2. Der kan udføres en risikovurdering, hvor det undersøges, om betonelement med manglende kontakt til udligning kan udeblive. Dette kan evt. gøres ved måling, som er anført i anneks B i DS/HD 60364-6

Ved at inddrage el-rådgiveren i projektets opstart, kan udligningsprojektet effektiviseres men samtidig også være økonomisk besparende iht. løsninger man eventuelt skal ud i efter betonen er udført